Andelshaveren skal bebo lejligheden.
Der må ikke drives erhverv fra lejligheden.
Indflytning skal ske senest 3 måneder efter overtagelsen.
Der må ifølge vedtægterne ikke være hjemmeboende børn under 15 år.
Der må ifølge husordenen - som udgangspunkt - ikke medtages eller holdes husdyr.
Bolig på 2½, 3 og 3½ værelser overdrages til husstand omfattende 2 personer.
Ansøgere, der ikke ønsker at overtage en tilbudt bolig, får ikke tilbudt bolig før efter fornyet henvendelse.


Medlemskab af Andelsboligforeningen Vesterled
Andelsboligforeningens vedtægter indeholder vejledende bestemmelser for, hvorledes optagelse af nye andelshavere finder sted.
Ansøgere må antages at passe ind i fællesskabet.
Ansøger må antages at have et særligt behov for bolig i et fællesskab.
Enlige er berettiget til 2-værelses lejligheder og har ikke ret til senere, efter at være blevet andelshaver med boligret til en 2-værelses lejlighed, at søge eller bytte til en større lejlighed i andelsboligforeningen.


2½-, 3- og 3½-værelses lejligheder skal ved indflytning altid bebos af 2 personer - herunder ægtepar og personer, der lever i fast ægteskabslignende samlivsforhold med hidtidig eller kommende fælles folkeregisteradresse.


Man kan optages på venteliste til andelsboligforeningen inden den ældste i husstanden fylder 61 år. Man kan få tilbudt en lejlighed inden den ældste i husstanden fylder 66 år